Hvad kan man benytte den stille dag med det kolde januarvejr til? Mon til noget bedre end en travetur i naturen – bl.a. gennem Tolløseskoven? Jeg tror, at min operation finder lindring i en sådan tur. Eftervirkningerne giver stadig mindelser gennem en del ømhed indvortes. Men hvad der end er af lidelser, så mildnes de betydeligt ved den kærlige pleje, som er kendetegnet ved opholdet her.
Efter en vellykkede nytårsaften med alle gode ingredienser lige fra god mad og vin til ’90-årsfødselsdagen’ og. skålen i champagne kl. 24. Alt var ‘same procedure as every year’. Også traditionen med at besøge en nærboende kollegafamilie og deres selskab. Det blev sent, inden Herdis’ og jeg fik tørnet ind. I kontrast til den festlige aften er nytårsdag stille med stor opvask og opkvikkende travetur som opløftende momenter.
Så er det lige før. Om lidt kigger dronningen overbærende ud gennem TV-skærmen og sender sine varme hilsner til søens folk – også til dem, der flittigt benytter Mols-Linien. Men først skal Lis og Jørgen komme. Mon Jørgen – som traditionelt – møder op i kjole, høj hat og hvidt Danilo-halstørklæde? Middagen står på fondue med rødvin – med masser af gode sager. Postkassen er pillet ned og trillebøren stillet i skuret. Alt taler for en hyggelig og fredelig nytårsaften.
Det er årets næstsidste dag. Herdis og jeg står for Nytårsaften i år. Gæsterne er Lis og Jørgen – et lille traditionelt selskab. Rundt i alle butikkerne i Ebeltoft – folk alle vegne. Herdis vil påstå, at der er ved at komme en del af ‘den gamle Willy’ tilbage igen. Hvordan det så skal forstås! Men alt i alt går det fremad . Så jeg ser med fortrøstning det nye år i møde.
Så blev jeg befriet for stingene – kan på en måde sige, at jeg nu har et trådløst netværk. Læge-Jens syntes, at såret så fornuftigt ud. Jeg har nu forladt den sjællandske omsorg og pleje – sluttende med Hennings transport til Valby. Nu er jeg overbevist om, at der bliver gode omsorgsdage hos Herdis i Ebeltoft.
En stille søndag, hvor man går og småpakker sine få rejseting til afrejsen i morgen. Next stop Ebeltoft. Men først skal jeg ind til lægen og have trevlet syningen op. Anne og Henning har endnu en gang fristet til et sidste gensyn med julens spiselige herligheder. De har været eventyrlig flinke til at tage sig af mig – ikke mindst i denne juletid. Henning har lovet at køre mig til toget – det sparer mindst 3 kvarter, hvis jeg skal… Læs mere »Søndagsstilhed
Stefan Zweig’s fortræffelige bog om Erasmus fra Rotterdam har optaget mig her i julen. Erasmus, der levede i 1500’tallet, var sin tids største og mest ansete humanist og fredselsker. Fyrster opsøgte ham for råd. Han var for en reformation af den magtfulde, romersk katolske kirke — og mente, at dette kunne ske ved dialog mellem de lærde. Derved kom han i modsætningsforhold til sin samtidige, Luther. Men hvor denne ‘bondesøn’ med livet som indsats i afmægtig raseri tog kampen op… Læs mere »Erasmus
Der lå endnu en gave under juletræet til mig her 2. juledag. Den fik jeg øje på via Kultunaut. Bach’s Juleoratorium – kantaterne 4, 5 og 6 – i Kildevældskirken på Østerbro. En gave var det. For det første var den gratis. Dernæst var det en storslået oplevelse at høre værket, som Birkerødkoret opførte sidste jul Det er et festligt værk – de tre sidste dele bliver ikke så ofte spillet, fordi de er relateret til helligdagene efter jul. Jeg… Læs mere »Juleoratorium
Hvad er vel så herligt som en afslappet juledag i familiens skød. Martias har bl.a. fået et elektronisk byggesæt i julegave, og det er meget pædagogisk. Så familien holdt ud til det sidste med motorer, magneter og dioder, der kunne kombineres på utallige måder i serie- og parallelforbindelser. Jeg vil tro, at ikke alene Mathias – men også forældre, bedsteforældre m.m. – vil finde varig glæde i dette samlesæt og derved få opdateret kendskabet til den elektroniske verden. Vi talte… Læs mere »Juledag
En herlig festaften i familiens skød. Sammen med Annes forældre, Anne og Henning – og naturligvis Mathias. And og juletræ og pakker. Jeg bliver fyrsteligt serviceret. Hentet i limousine og begavet. Som de siger i Vendsyssel: A æ taknemli’.