Spring til indhold

Lillejuleaften

  • af

Jeg går lige så stilles og læges. Lidt øm her og lidt ondt dér. Også lidt ondt af mig selv. Lyspunktet var et måltid med risengrød som forret hos Anne. Så sødt som i gamle dage. Jeg ser frem til at få hevet trådene ud, så jeg kan blive mig selv igen. Det sker den 29.12 – så skulle Nytårsaften være reddet

Lonesome to Night

  • af

Alene – men dog ikke ene. Herdis er rejst hjem, men jeg er taknemmelig for, at min familie overvåger mig. Benytter tiden til at læse om Erasmus fra Rotterdam – en stor humanist fra 1500-tallet. Han havde stor indflydelse på ‘afsløringen’ af den katolske kirkes uhørligheder. Foreløbig læser jeg Stephan Zweig’s biografi om ham.

Herdis’ fødselsdag

  • af

Det er skammeligt at holde fødselsdag den 21.12. Så er der hverken tid til fest eller gaver. I Herdis’ barndom på gården var det som regel slagtedag oog så var der ingen, der havde tid til at tænke på ‘bettepigen’. Men i år holdt vi en lille fødselsdagsfest for hende sammen med familien fra Drejøvej. Det var 69 denne gang. Men – lidt uretfærdigt – så måtte fødselsdagsbarnet selv stå for det praktiske i arrangementet.

Vel overstået

  • af

Så er jeg hjemme – uden nævneværdige mén. Men selvfølgelig lidt slap i koderne. Heldigvis tager Herdis sig af det grove.

Web-brok

  • af

Erindringerne fra denne dag er få og små. Efter ankomsten til Hørsholm Sygehus gik læger og sygeplejersker igang med deres vante procedurer. Fra det tidspunkt, hvor jeg fik en indsprøjtning i hånden – og indtil jeg flere timer derpå fik øjne og konstaterede, at sygeplejerskerne spillede Napoleon på deres pc’er – er der et gabende hul i min memory. Men uden min viden havde de bestemt, at jeg skulle nyde opholdet natten over på sygehuset.

Ind under jul, hvor er det trist….

  • af

Sådan står der i den gamle julesang. I dag begyndte min ‘Via Dolorosa’. Forundersøgelse for grå stær i Hillerød. Der tilrådes en operation på højre øje. Med det venstre kan jeg se tiden an, men det vil komme. Øjnene er blevet undersøgt i alle ender og kanter, og der er taget mål til linser. Overlæge Hanne Göte lagde ikke fingrene imellem. Resultatet blev operation 14.01. 2004. I morgen drager Kokken og brokken til Hørsholm – og forhåbentlig vender Kokken retur… Læs mere »Ind under jul, hvor er det trist….

Hjemmehjælp

  • af

Så er Herdis ankommet som en anden Florence Nightingale for at passe, pleje og pyldre om mig i forbindelse med den forestående brokoperation. Et lyspunkt her op mod jul.

Finafpudsning

  • af

Der er meget at gøre i et stort hus, især når man skal have gæster. Selv om de endda kommer for at pyldre om én. Ens ‘husmoderære’ kan ikke holde til, at der kan sættes alt for mange pletter på rengøringsstandarden eller de andre husholdningsrelevante forhold. Det er tiden gået med på denne solbeskinnede dag. Jeg tror, at skovstierne er meget glatte efter snefaldet i går.

Brok og folkedans

  • af

Vi havde afslutningsfest i Birkerødkoret i aftes. Det er altid en hyggelig aften, hvor de forskellige sangere komme hinanden nærmere end på de almindelige øveaftener. Diverse solister eller grupper optræder med forskelligartede underholdninger. I år var der folkedans – og jeg skal love for, at det satte skub i futterne. Når brokken kunne overleve det, må den også kunne klare operationen. Ellers er der kommet en snert af vinter med islag og glatte veje og fortove.

En tur med mus

  • af

I strålende klart vejr med en anelse solskin drog jeg til Hillerød. Efter at have løjet vindretningen foretrak jeg toget til udturen – i forventning om en medvindsbør på hjemvejen. Målet var at aflevere cd’er på biblioteket og studere optiske mus hos Merlin og Fona. På hjemvejen orienterede jeg mig om, hvor Hillerøds Sygehus’ øjenklinik befandt sig. Godt nok var vinden gunstig – men jeg ved ikke hvorfor – men dér, hvor Kirkeltevejen skærer Kongevejen, begynder det altid at regne.… Læs mere »En tur med mus