Spring til indhold

juli 2004

I nødens stund

Det er dejligt at opleve, at min lille familie er på pletten, når ‘man ligger ned’. Det kan jeg ikke påskømme højt nok. Jeg rekreerer mig efter den ubehagelige oplevelse og tager tilværelsen med ro. Jeg er knap nok helt på toppen endnu efter gårdagens oplevelser. Jeg er knap nok helt på toppen endnu efter gårdagens oplevelser, men det hjælper mærkbartpå det.

Black out

Så skulle det ske! På den varmeste sommerdag fik jeg et black out på stien over banen ved Hammersholt. Pludselig lagde cyklen sig ned og mig med. Det var mig umuligt at stå på benen, så jeg måtte sætte mig afventende ved siden af stien. Da motorikken ikke fungerede efter en rum tid, fik jeg givet alarm til en forbipasserende dame – nok så betegnende med navnet Eva – og fik hende til at tilkalde hjælp, dels i form af… Læs mere »Black out

Endelig sommer

Så kom den – sommeren. Det har været varmt og blå himmel fra morgenstunden. Hvad gør man? Nyder den i fulde drag i gårdhaven med minimum af huslige og andre pligter.

Sjællands Odde

På cykel er en tur fra Odden til Rørvig en enestående oplevelse – især når solen skinner fra en skyfri himmel som i dag. Jeg startede fra Ebeltoft i formiddags – fulgt til færgen af Herdis på turen gennem det skønne Ahl. Desværre havde  vi ikke taget  færgetiderne i agt, og sommerplanen var netop ophørt.Det gav en times ekstra samvær, som vi nød på stranden. Der var også en kvindelig cyklist med Molsfærgen, og hende fulgte jeg hele Rute 2 i ½… Læs mere »Sjællands Odde

Røgede ørreder

Hvor skønt! Det blev virkelig så meget solskin, at vi kunne sidde på terrassen og nyde middagen. Den bestod af hjemmerøgede ørreder – en rigtig lækkerbidsken.Herdis og jeg var derefter til introduktionsmøde vedrørende den forestående Englandstur.

Hindbær

Herdis er en tur i hindbærrene. Der er mange på buskene i år, så det lover godt for den kommende vinters syltetøjs-situation. En planlagt cykeltur ad Naturstien til Gravlev måtte opgives på halvvejen. Mon man kan gætte årsagen? Regnskyl!

Vodskov-nostalgi

Samværet i med vennerne i Vodskov bragte megen nostalgi på banen fra Herdis’ festlige fortid i byen. Det havde næppe været nødvendigt med god mad og vin for at løsne tungebåndene. Men alligevel! Værtsparret havde virkelig gjort meget ud af den averterede ‘turistmiddag’, der med tilhørende udsøgte vine gjorde sit til en overmåde hyggelig aften. Uden at man mærkede noget til det havde klokken bevæget sig langt hen på ‘de små timer’. Efter morgenbordet så vi Anni og Paul’s digitale… Læs mere »Vodskov-nostalgi

Vodskov

Vi fik forleden en invitation til et ‘weekend-ophold’ hos Anni og Paul i Vodskov. En planlagt fælles cykletur i Nordsjælland for en måneds tid siden gik desværre i vasken på grund af regnvejrsudsigterne. Vi startede nordpå i det herligste vejr og benyttede lejligheden til at gense Herdis’ skole, ‘lærerindeboligen’ og andre seværdigheder – udefra. Også kirken inspicerede vi. Den blev i sin tid bygget af den ekcentriske sagfører fra Nørresundby, Anders Olesen. Det lykkedes for ham at opkøbe næsten alle… Læs mere »Vodskov

Kærlighedsbænken

Ved vore ture i det skønne skovområde ved Ahl, gør vi ofte ophold ved en bænk nær ve Ahl Hage. Her er en smuk udsigt over vigen mod Dragsmur og Mols Bjerge. Bænken var denne dag besat af en ældre fisker fra Boeslum. Det gav anledning til en snak om fiskeriet og historier fra ‘de gamle dage i Ebeltoft’.

Vægtersang

Efter endnu en regnfuld dag lysnede det ved aftenstide. Vi cyklede ind til bymidten og overværede vægternes aftensang foran Ebeltofts gamle rådhus. Det er en tradition, der får massevis af turister til at møde op. Efter sangen følger alle med vægterne ned af de brolagte gader til kirken, hvor der er aftensang.