Spring til indhold

marts 2004

Brødeskov

Selv om jeg skulle hente Herdis ved bus nr. 888 i Valby i eftermiddag, blev der alligevel stunder til en cykeltur til Brødeskov – også en af favoritskovene. Jeg passerede flyvepladsen, samtidig med at en Piper steg i luften. Det må snart være vor tur til at komme didop, og jeg kan forestille mig, at Henning og Mathias glæder sig til at få fat i styregrejerne. Men nu er Herdis bragt i hus – og så skal vi hygge os.

Trådløs telefon

Tænk at få en splinterny trådløs telefon lige ind ad døren. Det er, hvad jeg har fået i dag. Min søn og svigerdatter har udstyret deres hjem med et større antal håndsæt – og så er der blevet en basisenhed med håndsæt i overskud til mig. Som jeg baturligvis har modtaget med taknemmelighed. Jeg har nu lagt de vigtigste numre ind i memory og forventer mig megen glæde af apparatet. Det er et længe næret ønske, der hermed er gået… Læs mere »Trådløs telefon

Svajer

Det er noget af et tilfælde. Et af Birkerødkorets medlemmer i basgruppen. Leif Behrend, viser sig at være efterkommer af firmaet A. Behrend, hvor jeg indledte mine første trin i erhvervslivet – på budcykel. Da jeg startede lå firmaet i Farvergade, men det flyttede til en tidligere skole på Filippavej på Frederiksberg. På sin vis var det en spændende periode – under krigen. Det var en halvdagsplads – og nogle dage i sommerferien. Man lærte byen at kende ud og… Læs mere »Svajer

Sct. Bendt’s Kirke

Vi havde den tredie koncert i Ringsted i Sct. Bendt’s Kirke. En smuk kirke, som blev bygget af Valdemar den Store ca. 1180 til minde om hans far, Knud Lavard som blev dræbt 1131 – senere kanoniseret af paven. Kirken var i et par hundrede år begravelsesplads for kongerne, bl.a. Valdmar den Store, Valdemar Sejr og dronning Dagmar. Den er rigt udsmykket bl.a. med kalkmalerier. Ud over koncerten var det et spændende møde med Danmarkshistoriens fortid, og kirken er bestemt… Læs mere »Sct. Bendt’s Kirke

Reciprocitet

  • af

Jeg faldt over en interessant kronik af Mehmet Ümit Necef, Syddansk Universitet i Jyllands-Posten. Om svagheder ved vort velfærdssystem, der gør at modtagere af ydelser fra det offentlige ikke adresserer `gaverne´ til yderne – skatteyderne – men til `anonyme´ instituitioner, som f.eks. FN. Det skyldes den manglende reciprocitet (noget for noget) mellem skatteyderne og de pågældende. Den franske antropolog Marcel Mauss beskrev i 1924 sin berømte bog `Gaven´, hvori han hævder, at der er tre universielle principper vedrørende gavegivning: Du… Læs mere »Reciprocitet

Sent forår

Det lader til, at vi skal vente længe på foråret i år. Daglige cykleture er som kolde afvaskninger. Jeg har bragt min punkterede cykel nummer to ind til cykelsmeden for en lapning. Den skulle gerne stå klar til en fælles tur i det blå, når Herdis kommer på onsdag. Hun overværer koncerten i Grundtvigskirken og bliver weekenden over.. Vi har fået invitation til en fælles 3-dages cykletur i Nordjylland i uge 26 eller 28 med Vodskov-vennerne, som deltog i en… Læs mere »Sent forår

Skt. Jakobs Kirke

Endnu en god koncert – denne gang i Skt. Jakobs Jirke på Østerbrogade. Det er den kirke, hvor jeg havde min første optræden – nemlig under dåbshandlingen, hvor jeg efter sigende kunne synge kirken op. Mine forældre boede i et par år i en af sidegaderne til Østerbrogade. Det gjorde det let at spadsere over i Fælledparken og fodre ænderne sammen med min far.

Danmarks geologiske seværdigheder

For en måneds tid siden var jeg til et foredrag, som omhandlede geologien i vort område. Foredragsholderen fremlagde nye teorier vedrørende dannelsen af ‘tunneldalene’. Jeg har nu anskaffet ovenstående nyudkomne bog om geologien i området og om de nye teorier om istidens dannelse af ‘dalene’.

Musvitter

Foråret lader jo vente noget på sig i år. Vejret er præget af regn, blæst og kulde. Men musvitterne ude i min gårdhave kan ikke tage sig af slige småting. For dem er foråret oprundet – og der er travlhed omkring fuglekassen, som Mathias har lavet til mig. Jeg tror såmænd, at jeg kan indstille mig på familieforøgelse. Jeg var til den sidste konsultation i Ergoterapien i Hillerød i dag. Fingeren fungerer fint og kan sikkert ikke forventes at blive… Læs mere »Musvitter

Pasningsgaranti

Anne ringede i morges, at Mathias var blevet syg. Så er det en glæde for farfar at træde til inden for rammerne af den gældende pasningsgaranti. Vi havde en fin tid sammen med ludospil og konversation på engelsk. Og hvad bedre var: maveondet svandt hen i dagens løb.