Tænk at få en splinterny trådløs telefon lige ind ad døren. Det er, hvad jeg har fået i dag. Min søn og svigerdatter har udstyret deres hjem med et større antal håndsæt – og så er der blevet en basisenhed med håndsæt i overskud til mig. Som jeg baturligvis har modtaget med taknemmelighed. Jeg har nu lagt de vigtigste numre ind i memory og forventer mig megen glæde af apparatet. Det er et længe næret ønske, der hermed er gået i opfyldelse.
Dagen er gået med oprydning og rengøring – Herdis kommer i morgen. Der er dog blevet stunder til en 20 km cykletur i Tokkekøb Hegn – min yndlingsskov. I det fine forårsvejr fik jeg sagt god dag til Kongedysen og klappet den enorme overliggersten. Jeg var også et smut ude på ‘Den landfaste holm’. Ja, Tokkekøb Hegn er altid et besøg værd.