En stille søndag, hvor man går og småpakker sine få rejseting til afrejsen i morgen. Next stop Ebeltoft. Men først skal jeg ind til lægen og have trevlet syningen op.
Anne og Henning har endnu en gang fristet til et sidste gensyn med julens spiselige herligheder. De har været eventyrlig flinke til at tage sig af mig – ikke mindst i denne juletid. Henning har lovet at køre mig til toget – det sparer mindst 3 kvarter, hvis jeg skal tage lokalbussen.