Stefan Zweig’s fortræffelige bog om Erasmus fra Rotterdam har optaget mig her i julen. Erasmus, der levede i 1500’tallet, var sin tids største og mest ansete humanist og fredselsker. Fyrster opsøgte ham for råd.
Han var for en reformation af den magtfulde, romersk katolske kirke — og mente, at dette kunne ske ved dialog mellem de lærde. Derved kom han i modsætningsforhold til sin samtidige, Luther. Men hvor denne ‘bondesøn’ med livet som indsats i afmægtig raseri tog kampen op mod systemet – og derved skabte en folkelig opstand – murede den pergamentgule tænker sig ind i sit lønkammer. Der udspandt sig et stort fjendskab mellem de to.