Spring til indhold

Willy

Søndagsstilhed

  • af

En stille søndag, hvor man går og småpakker sine få rejseting til afrejsen i morgen. Next stop Ebeltoft. Men først skal jeg ind til lægen og have trevlet syningen op. Anne og Henning har endnu en gang fristet til et sidste gensyn med julens spiselige herligheder. De har været eventyrlig flinke til at tage sig af mig – ikke mindst i denne juletid. Henning har lovet at køre mig til toget – det sparer mindst 3 kvarter, hvis jeg skal… Læs mere »Søndagsstilhed

Erasmus

  • af

Stefan Zweig’s fortræffelige bog om Erasmus fra Rotterdam har optaget mig her i julen. Erasmus, der levede i 1500’tallet, var sin tids største og mest ansete humanist og fredselsker. Fyrster opsøgte ham for råd. Han var for en reformation af den magtfulde, romersk katolske kirke — og mente, at dette kunne ske ved dialog mellem de lærde. Derved kom han i modsætningsforhold til sin samtidige, Luther. Men hvor denne ‘bondesøn’ med livet som indsats i afmægtig raseri tog kampen op… Læs mere »Erasmus

Juleoratorium

  • af

Der lå endnu en gave under juletræet til mig her 2. juledag. Den fik jeg øje på via Kultunaut. Bach’s Juleoratorium – kantaterne 4, 5 og 6 – i Kildevældskirken på Østerbro. En gave var det. For det første var den gratis. Dernæst var det en storslået oplevelse at høre værket, som Birkerødkoret opførte sidste jul Det er et festligt værk – de tre sidste dele bliver ikke så ofte spillet, fordi de er relateret til helligdagene efter jul. Jeg… Læs mere »Juleoratorium

Juledag

  • af

Hvad er vel så herligt som en afslappet juledag i familiens skød. Martias har bl.a. fået et elektronisk byggesæt i julegave, og det er meget pædagogisk. Så familien holdt ud til det sidste med motorer, magneter og dioder, der kunne kombineres på utallige måder i serie- og parallelforbindelser. Jeg vil tro, at ikke alene Mathias – men også forældre, bedsteforældre m.m. – vil finde varig glæde i dette samlesæt og derved få opdateret kendskabet til den elektroniske verden. Vi talte… Læs mere »Juledag

Juleaften

  • af

En herlig festaften i familiens skød. Sammen med Annes forældre, Anne og Henning – og naturligvis Mathias. And og juletræ og pakker. Jeg bliver fyrsteligt serviceret. Hentet i limousine og begavet. Som de siger i Vendsyssel: A æ taknemli’.

Lillejuleaften

  • af

Jeg går lige så stilles og læges. Lidt øm her og lidt ondt dér. Også lidt ondt af mig selv. Lyspunktet var et måltid med risengrød som forret hos Anne. Så sødt som i gamle dage. Jeg ser frem til at få hevet trådene ud, så jeg kan blive mig selv igen. Det sker den 29.12 – så skulle Nytårsaften være reddet

Lonesome to Night

  • af

Alene – men dog ikke ene. Herdis er rejst hjem, men jeg er taknemmelig for, at min familie overvåger mig. Benytter tiden til at læse om Erasmus fra Rotterdam – en stor humanist fra 1500-tallet. Han havde stor indflydelse på ‘afsløringen’ af den katolske kirkes uhørligheder. Foreløbig læser jeg Stephan Zweig’s biografi om ham.

Herdis’ fødselsdag

  • af

Det er skammeligt at holde fødselsdag den 21.12. Så er der hverken tid til fest eller gaver. I Herdis’ barndom på gården var det som regel slagtedag oog så var der ingen, der havde tid til at tænke på ‘bettepigen’. Men i år holdt vi en lille fødselsdagsfest for hende sammen med familien fra Drejøvej. Det var 69 denne gang. Men – lidt uretfærdigt – så måtte fødselsdagsbarnet selv stå for det praktiske i arrangementet.

Vel overstået

  • af

Så er jeg hjemme – uden nævneværdige mén. Men selvfølgelig lidt slap i koderne. Heldigvis tager Herdis sig af det grove.

Web-brok

  • af

Erindringerne fra denne dag er få og små. Efter ankomsten til Hørsholm Sygehus gik læger og sygeplejersker igang med deres vante procedurer. Fra det tidspunkt, hvor jeg fik en indsprøjtning i hånden – og indtil jeg flere timer derpå fik øjne og konstaterede, at sygeplejerskerne spillede Napoleon på deres pc’er – er der et gabende hul i min memory. Men uden min viden havde de bestemt, at jeg skulle nyde opholdet natten over på sygehuset.