Spring til indhold

Willy

Hjemmesiden

Meget af dagen er gået med indsætning af fødselsdags- og nytårsbilleder på hjemmesiden, Jeg har efterhånden et uoverskueligt hav af sider og billeder liggende dèr. Mon man kan organisere det lidt bedre?

På egen boldgade

Udsigterne til sne og islag gjorde sit til, at det var om at komme hurtigt ud af busken med benzinpåfyldning og nødvendige indkøb. Det skete da også i det fineste vejr, man kunne tænke sig. Det gik ganske godt med at klare sig selv. Anne ringede en god middag ind på telefonsvareren – og det var dejligt at se den ganske familie igen efter fraværet. At hun fulgte mig hjem i sneføret og rensede mit fortov, understreger blot, at hun… Læs mere »På egen boldgade

Hjemmefronten

Dejligt med et gensyn hjemme i Allerød. Busturen gik som sædvanlig planmæssig og uden ophidselser. Selv om der immer er noget røre i brokpartiet, havde det ikke indvirkning på korprøven. Judas Maccabæus lagde ikke øre til nogen ynksom klage,

IT-besvær

Endelig lykkedes det at få åbnet sønnens hjemmeside. Af uopklarlige årsager var umuligt at få åbnet siden, men ved en alkymistisk indsats inden for indstillingsapparatet er det nu lykkedes. Og hvilken udvikling der er ikke sket på siderne? Opdaterede billeder af den kære familie – og daglig opfølgning af webloggen. Tekniske beskrivelser som jeg må have til gode. Jeg er nu ved at pakke sammen til en kort uge i Allerød. Det bliver en meget lille bagage, jeg hjembringer. Den… Læs mere »IT-besvær

Jamre

“Du går vist og jamrer dig for at forlænge den gode omsorg!” Bror Jørgen ringede og ønskede godt nytår. Han var ikke i tvivl om, at jeg bliver passet godt på. Desværre går han selv med følger af sit hjertetilfælde og bivirkninger af medicinen, han får. Med hensyn til omsorgen har han ret. Skulle man ikke blive som ny under en sådan pasning, så véd jeg ikke. Herdis kommer til Allerød og ledsager mig i den videre feulleton med besøg… Læs mere »Jamre

Træningstur

Hvad kan man benytte den stille dag med det kolde januarvejr til? Mon til noget bedre end en travetur i naturen – bl.a. gennem Tolløseskoven? Jeg tror, at min operation finder lindring i en sådan tur. Eftervirkningerne giver stadig mindelser gennem en del ømhed indvortes. Men hvad der end er af lidelser, så mildnes de betydeligt ved den kærlige pleje, som er kendetegnet ved opholdet her.

Årets første dag

Efter en vellykkede nytårsaften med alle gode ingredienser lige fra god mad og vin til ’90-årsfødselsdagen’ og. skålen i champagne kl. 24. Alt var ‘same procedure as every year’. Også traditionen med at besøge en nærboende kollegafamilie og deres selskab. Det blev sent, inden Herdis’ og jeg fik tørnet ind. I kontrast til den festlige aften er nytårsdag stille med stor opvask og opkvikkende travetur som opløftende momenter.

Godt Nytår

  • af

Så er det lige før. Om lidt kigger dronningen overbærende ud gennem TV-skærmen og sender sine varme hilsner til søens folk – også til dem, der flittigt benytter Mols-Linien. Men først skal Lis og Jørgen komme. Mon Jørgen – som traditionelt – møder op i kjole, høj hat og hvidt Danilo-halstørklæde? Middagen står på fondue med rødvin – med masser af gode sager. Postkassen er pillet ned og trillebøren stillet i skuret. Alt taler for en hyggelig og fredelig nytårsaften.

Nytårsforberedelser

  • af

Det er årets næstsidste dag. Herdis og jeg står for Nytårsaften i år. Gæsterne er Lis og Jørgen – et lille traditionelt selskab. Rundt i alle butikkerne i Ebeltoft – folk alle vegne. Herdis vil påstå, at der er ved at komme en del af ‘den gamle Willy’ tilbage igen. Hvordan det så skal forstås! Men alt i alt går det fremad . Så jeg ser med fortrøstning det nye år i møde.

Trådløs

  • af

Så blev jeg befriet for stingene – kan på en måde sige, at jeg nu har et trådløst netværk. Læge-Jens syntes, at såret så fornuftigt ud. Jeg har nu forladt den sjællandske omsorg og pleje – sluttende med Hennings transport til Valby. Nu er jeg overbevist om, at der bliver gode omsorgsdage hos Herdis i Ebeltoft.