Endelig lykkedes det at få åbnet sønnens hjemmeside. Af uopklarlige årsager var umuligt at få åbnet siden, men ved en alkymistisk indsats inden for indstillingsapparatet er det nu lykkedes. Og hvilken udvikling der er ikke sket på siderne? Opdaterede billeder af den kære familie – og daglig opfølgning af webloggen. Tekniske beskrivelser som jeg må have til gode. Jeg er nu ved at pakke sammen til en kort uge i Allerød. Det bliver en meget lille bagage, jeg hjembringer. Den kan umuligt skade min tilstand. På næste lørdag er der ‘Solfest’ i Madklubben her hos Herdis. Der kommer traditionelt alle 14 medlemmer til en vendsysselsk grønkålsaften med alt, hvad dertil hører. Det er en aften, der nødig skal gå fisk i. Tak til Herdis for gode dage med kærlig pleje.