Spring til indhold

februar 2004

Bøgehøj

I dag kom moster Cille – Herdis’ søster Cecilie. Det bringer et yderligere tilskud til vendelbomålet ind i huset. Besøget kommer i forbindelse med en udflugt til Dansk Supermarkeds kursuscenter ‘Bøgehøj’. Her har man i forbindelse med elevernes afgang nogle gange om året et ‘Storcenter’ i gymnastiksalen. I den forbindelse oprettes mini-butikker af enhver slags, og de unge sælger varerne til fordelagtige priser – også til superlave priser inden lukketid. Det er husmoderforeninger o. lign., der inviteres i stort tal.… Læs mere »Bøgehøj

Snot og snøften

Jeg tror, at min forkølelse nu på sit højdepunkt. Bruger et utal af lommetørklæder og papirservietter. Håber ikke at Herdis bliver smittet. Nærkontakt af tredje grad forsøges undgået – med større eller mindre held Men nu har det ‘løsnet sig’, som min mor sagde. Det udlagde hun, sådan at man er på vej mod normale tilstande.

Bevæget dag

Først besøg af kommunens ‘forebyggende medarbejder’, der tilbyder at tilse min tilstand. Så af sted til Ebeltoft – gåben til stationen og S-tog til Valby. Men ak – toget blev invalideret på Nordhavn Station. En dør kunne ikke lukkes – og den totale togdrift standsedes på ubestemt tid. Jeg tog det første modgående tog tilbage til Allerød – en Taxa til Røglevænget – og kørte selv ‘down under’ til Ebeltoft. Vi hørte en forelæsning om katedralerne i England – og… Læs mere »Bevæget dag

Judas i naziklæder

  • af

I forbindelse med de forestående opførelser af `Judas Maccabæus´ blev jeg opmærksom på nogle programnoter fra Radiosymfoniorkestrets opførelse af værket. De fandtes på Nettet. Tyskerne var meget interesseret i det meget nationalistisk værk, som passede fint i Nazisternes kram. Værket blev i 30´erne omskrevet med en tysk libretto. Læs her.

Operation kondition

Efter alle mine operationer er konditionen svundet mærkbart ind. Det mærkes særdeles, når jeg tager cyklen. Det må der gøres noget ved. På denne stille søndag blev det til en formiddagstur i skoven i diset og råkoldt vejr. Træerne dryppede af væde, og næsen dryppede også lystigt. Efter middag havde solen imidlertid fået overtaget, og det inspirerede til en ekstra konditur.

Valentine

Så er det Valentine-dag. Sandelig om ikke små, søde Valentine-hilsener er dumpet ind på skærmen og har givet livsvarme til den gamle sjæle. Vejret er også ved at blive hel varmt efter årstiden, så det er fristende at få taget cyklen fat og smutte en tur ud i skoven. Er anemonerne ved at stikke hovederne op? Nej, de vælger at dække sig endnu en stund under løvets lune dyne. Emnet om de engelske katedraler er interessant – ikke mindst fordi… Læs mere »Valentine

After skiing

Det var rart at være henne hos den lille familie på Drejøvej, der lige er kommet hjem fra vinterfeie i det svenske, og konstatere. at alle lemmer er i god behold. Dejligt at høre, at de travle folk har haft en god og afslappende ferie – og at Mathias har gjort gode fremskridt inden for skisporten.

Afslapning

Bortset fra en lille tur til storbyen har det været en ganske stille dag.

Besøg af gutterne

Gutterne – som Monna kaldte dem – Torben, Leif og Gerner. En samling søde fyre, som jeg samles med en gang om måneden. Først en oplevelse – i naturen, på et museum eller whatever. Alle arrangementer modtages i en positiv ånd – uden kritik. Derefter en splendid frokost. For mit eget vedkommende har dette sidste givet solide udfordringer for at komme på ‘omgangshøjde’ med de mere trænede. I dag var det mig, der havde værtskabet. Vi var på en Picasso-udstilling… Læs mere »Besøg af gutterne

Forberedelser

  • af

Det er min tur til at stå for `De Fire´-arrangementet i morgen. Vi skal først på `Arken´ og se Picasso-udstillingen dér. Bagefter er der frokost hos mig – en 5 retters – og det kræver en god dags indsats i køkkenregionerne. Jeg håber, at bestræbelserne falder i de kritiske gæsters smag – men derom mere i morgen. Leif har desværre måttet melde afbud på grund af sin kones sygdom.