Gutterne – som Monna kaldte dem – Torben, Leif og Gerner. En samling søde fyre, som jeg samles med en gang om måneden. Først en oplevelse – i naturen, på et museum eller whatever. Alle arrangementer modtages i en positiv ånd – uden kritik. Derefter en splendid frokost. For mit eget vedkommende har dette sidste givet solide udfordringer for at komme på ‘omgangshøjde’ med de mere trænede. I dag var det mig, der havde værtskabet. Vi var på en Picasso-udstilling i ‘Arken’. Picasso – svær at forstå. Jeg tror ikke vi kom nærmere ind på ham under besøget. Min efterfølgende frokost blev nydt under den sædvanlige frie diskussion. Desværre måtte vi undvære Leif på grund af Birgittes tilstand.