Efter alle mine operationer er konditionen svundet mærkbart ind. Det mærkes særdeles, når jeg tager cyklen. Det må der gøres noget ved. På denne stille søndag blev det til en formiddagstur i skoven i diset og råkoldt vejr. Træerne dryppede af væde, og næsen dryppede også lystigt. Efter middag havde solen imidlertid fået overtaget, og det inspirerede til en ekstra konditur.