Spring til indhold

Willy

Heldagsregn

Er der noget så trist som en hel dags trøsteløst regnvejr? Et enkelt lille indkøbsbesøg i byen resulterede i, at jeg blev drivvåd til skindet.

Atter jenne

Så er Herdis atter taget hjem efter en drivvåd regnvejrsdag. Men det har været dejlige, indholdsrige dage, vi har haft sammen i de sidste 4 dage. Netop denne regnvejrsdag er, hvad vi frygtede, at der kunne være udsigt til i ugens begyndelse, og som udløste, at vi aflyste cykeltræffet med familien Jacobsen fra Vodskov i begyndelsen af denne uge.

Cykledag 3 – onsdag

Igen var morgenvejret fint og med sol. Vi startede ret tidligt efter morgenmaden med en fornyet madpakke til en tur gennem skov og over marker ned til Furesøen. Et kort evalueringsmøde i Holte resulterede i at vi bestemte, at køre videre mod Dyrehaven. Vejret syntes ikke helt pålideligt, men det var tørvejr. Vi kørte mod Nærum og derefter et stykke gennem Mølleådalen og havnede ved den røde skovport ved Hjortkær. På turen op mod Eremitageslottet begyndte det at dryppe, og… Læs mere »Cykledag 3 – onsdag

Cykledag 2 – tirsdag

Vejret var fint fra morgenstunden. Lidt skyer og en sol, der tittede frem, og ganske lunt. Vi drog ud på den planlagte tur, der gik til Fredensborg Slot med den meget seværdige Nordmandsdal, hvor vi indtog madpakken. (Se evt. beskrivelsene på hjemmesiden www.willykok.dk/fredensborg.html ). Efter besøget i den skønne slotshave overvejede vi hjemturen. Skulle vi køre mod Øresund eller skulle vi køre rundt om Esrum Sø? Vi valgte den sidste mulighed, idet Herdis også derved fik opfyldt et løfte til… Læs mere »Cykledag 2 – tirsdag

Cykledag 1 – mandag

Herdis blev afhentet ved 888-bussen i Valby ved middagstid. I strid med vejrmeldingerne viste det sig at blive fint solskinsvejr hen ad dagen. Efter en lille frokost blev vi derfor enige om at drage ud på en ?introduktions-tur?. Vi besøgte Ølmosen – med de imponerende gule åkander, Vassingerød, Naturparken med den øvre Mølleå og Farumsø. En herlig tur på 22 km. Middagen blev konsumeret hjemme ? og mange tanker og skåler blev sendt til de manglende cyklegæster fra Vodskov.

Sommerregn og solskinssmil

Tungt så det ud med vejrmeldingen – men jeg vovede det ene øje, Fik en herlig tur langs Sjælsø – over Usserød og Rungsted – til Vedbæk, Nærum og Holte. Kraftige byger ind imellem. Godt nok blev man sjaskvåd – men solen dukkede altid op og tørrede efter. Sadlen var det eneste, der ikke blev våd, jeg blev siddende og holdt ud. Desværre fik vore cyklegæster kolde fødder på grund af de regnfulde vejrmeldinger for de næste 3 dage, så… Læs mere »Sommerregn og solskinssmil

Silende regn

‘Det regner, det regner hver eneste dag’ fra Shakespear’s ‘En skærsommrnats drøm’ med Heise’s musik til Lembcke’s oversættelse. Den sang kunne bestemt stå som motto for denne silende sommerdag. Sangen minder mig for resten om de gode sangtimer hos Gertrud Spliid, hvor jeg foredrog den i øvesituationen. Dagen i dag har hovedsagelig kun været til indendørs sysler.

Svømmehal

Mathias og jeg tilbragte hans første skoleferiedag sammen. Foruden en række praktiske opgaver – fx. hans bankforretninger – tilbragte vi et par gode timer i Værløse Svømmehal. Det er dejligt at se, at hans svømning bliver bedre og bedre – han er en rigtig vandhund, ikke til at trække op af vandet.

Møstings Hus

Lidt tilbagetrukket bag Frederiksberg Rådhus med en lille sø foran – næsten inde i Frederiksberg Have ligger en tidligere herskabsbolig, som nu bruges til kunst- og kulturtilbud. I aften var jeg til en sang- og liederaften med tenoren Stefan Haugland – bror til den nu afdøde operasanger Aage Haugland. Et dejligt repertoire repræsenterende komponisterne, Lange-Müller, Beethoven og Brahms. En stemningsfuld, intim koncert i den overskuelige salon, der oplystes af en krystallysekrone. Aftenen afsluttedes med et glas fadøl til de ca.… Læs mere »Møstings Hus

Carmina

Jeg var til en virkelig god korkoncert i Grundtvigskirken. Det var kammerkoret Carmina, der blandt andre værker opførte Brahms’ Liebeskieder Walzer – 18 små korperler, som jeg sætte stor pris på. Koncerten fandt sted i kirkens monumentale krypt