Spring til indhold

Willy

Græsslåmaskine

Et kendetegn ved Herdis’ ‘maskinpark’ er, at den har haft en betragtelig levetid. Det gælder også græsslåmaskinen som netop har passeret sit 30′ år – dog med med lapper og plastre af Araldit og klæbebånd. Nu bliver svagheder dog efterhånden så iøjenfaldende, at sikkerheden må tages med i betragtning. Vi har beset modeller i de lokale forretningert. Et særdeles fordelagtigt pristilbud i byggemarkedet udløste en hurtig handel på en Electrolux græsslåmaskine med selvstarter. Et godt køb.

Skelhøjene

Det er stadig en våd sommer. Herdis og jeg trodsede dog de truende skyer og drog ud på en travetur i det skovfulde og meget kuperede område nordøst for Ebeltoft, Skelhøjene. Det var dog kun med det allerstørste held, at vi ikke vendte drivvåde retur.

Seminariekammerater

I dag havde Herdis besøg af sine gamle seminariekammerater fra Haslev Seminarium. Ufatteligt at disse 5 piger har holdt sammen i ca. 50 år. Hvert år samles de med deres mænd i ét af hjemmene, Ringkøbing, Auning, Lem, Mogenstrup og Ebeltoft. Det er en god oplevelse – også for mig – at møde disse familier, som udstråler en så koncentreret aktivitet, at det største problem faktisk er at få dem samlet. Der er humør og god snak pigesnak den udslagne… Læs mere »Seminariekammerater

Oprydning

Oprydning efter en hyggelig dag med ‘gutterne’. Der kunne derefter lige blive tid til en moderat cykletur – for motionens skyld – inden turen gik med bil – neden om – til Ebeltoft. Dér blev jeg – traditionen tro – modtaget med åbne arme

Travetur med ‘gutterne’

Regnen piskede lystigt på taget og ruderne i den årle morgenstund. Inden i mit hoved snurrede det rundt. Hvad kan man i hast arrangere i stedet for den påtænkte travetur, som med sikkerhed vil give våde trøjer? En Plan B. I det samme – kl. 6.30 – ringede Anne. Hun havde netop fået 4 fribilletter til Lousiana med en udstilling af Jørgen Utzon. Det dulmede nerverne kendeligt. Et gedigent alternativ. Det viste sig dog ved mødet ‘gutterne’, at der overhovedet… Læs mere »Travetur med ‘gutterne’

Slangerup

Dagen er gået med forberedelser til den kommende dags besøg af ‘gutterne’, som Monna kaldte dem. Arrangementet kalder dels på en oplevelse af en eller anden art – det kan være kulturelt eller noget med naturen – og dels en gastronomisk frokost. Jeg har valgt, at vi tager med en bus til Vassingerød og traver hjem til mig derfra. Frokosten vil hovedsagelig bestå af fiskeretter. Jeg cyklede til Slangerup, idet jeg blev opmærksom på, at der er åbnet et egnsmuseum… Læs mere »Slangerup

Hjemad

Endnu en dejlig tur ‘neden om’ gennem det skønne Danmark – hjem fra Ebeltoft til Allerød. Det er dejligt afvekslende, at man har opgaver på begge sider af Kattegat – og specielt at der er brug for én. Også selv om man på den måde bler en ‘farende svend¨.

Inspiration

Jeg skal have besøg af mine gamle kolleger på torsdag den 1. juli. Som sædvanlig er jeg ret famlende over for frokost-traktementet for de tre kritiske gutter. Sammen med Herdis besøgte vi den stedlige meget fine fiskeforretning for at få idéer. Der viste sig mange muligheder inden for området ‘fisk’. Således rustet og beroliget tilbragte vi den regnfulde sommerdag indendørs

Mathias´ første ferie

  • af

I dag var det ned at være tidligt oppe og hente Mathias på bopælen kl. 8. Han skulle på sin første selvstændige ferie hos mormor og morfar i Nørresundby. Farfar og han havde en fin tur til Ebeltoft, hvor vi kørte ind og samlede Herdis op. Tilsammen kørte vi til Nørresundby og havde et hjerteligt gensyn alle tre med Ellen og Gunnar. Mathias gik straks i gang med at undersøge lokaliteterne og haven. Og hvilken have! Man kunne såmænd udlodde… Læs mere »Mathias´ første ferie

Pakkedag

I morgen skal Mathias til Nørresundby, hvor han skal holde ferie hos sine mor-forældre. Det bliver en slags premiere – for ham selv – og for hans forældre. Vi henter Herdis i Ebeltoft og bringer bringer fyren lige til døren.Det er så praktisk, at de kan kombineres med at Herdis har et ærinde i Vendsyssel.