Spring til indhold

Bilbatteri

  • af

Med henblik på den snarlige tur til Jylland, blev batteriet på min bil udskiftet med et nyt. Jeg kører jo ikke meget, så den daglige opladning er sikkert noget mangelfuld, navnlig i denne iskolde tid. Henning varetog opgaven med sin altid beredvillige hjælpsomhed og fingerfærdighed.

Familien hjemme igen

  • af

Efter en lille uges skiferis i Norge er familien nu igen tilbage i Allerød. Heldigvis var der ikke brækkkede ben eller lignende. Hjemkomsten markeredes med spisning og billeder fra turen.

Lille sejr

Den snevejr, som har raseret i næsten resten af landet i denne tid, er heldigvis udeblevet i vort område. Nu har den orkanagtige orkan også lagt sig til hvile. På basis af disse realiteter bestemte jeg mig for at tage en ‘jomfrutur’ op til supermarkedet for af fylde de svindende lagre. Det var dejlligt at komme på gaden igen og få bevæget de stivnede ben. En lille sejr, mens vi venter på foråret.

Vinter – da capo

Nu troede man, at vi var over det værste, hvad vinter, sne og glatte veje angik. Men nej. Landet over er faldet en større mængde sne, der i forbindelse med den stærke blæst har givet problemer, landet over. Men undtagelsesvis er snevejret gået uden om Allerød-området. Blæsten har vi dog fået vor rigelige del af. Nu må vi snart være berettiget til en snert af et gryende forår.

Arv eller miljø

 Det har gennem tiden været et stående spørgsmål: hvad påvirker et menneskes fremtidige tilværelse? Er det miljøet, som individet er opvokset i, der er bestemmende for det videre liv. Eller er det noget, der er nedlagt i arvemassen. Det er spørgsmål, der har været diskuteret gennem århundreder. Forfattere og digtere har også forsøgt at sætte ord på dette spørgsmål. Velkendt er H. C. Andersen’s historie om den grimme ælling, der fik sin barndom i andegården, men udviklede sig til en… Læs mere »Arv eller miljø

Valentine-dag

Så er det Valentine’s dag, hvor unge, forelskede mennesker sender blomster og romantiske breve til hianden. Jeg sendte også med email morgenhilsen og søde ord over til Ebeltoft. De blev vel modtaget. Senere på dagen gjorde jeg mine brødre opmærksom på den spektakulære dag, men jeg fornam ikke, at denne vigtige dag, gjorde et større indtryk på dem.

Skiferie

Her på vinterferiens første dag er jeg alene hjemme for at markere familien her på hjemmeadressen. Forhåbentligt er de alle tre i fuld gang med skisporten på løjperne på Norefjellet.

Egyptens fremtid

  • af

Egypten er nu endelig – efter de store folkelige demonstrationer –  fået deres krav om præsident Muhbarek’s afgang opfyldt. Det har for befolkningen været et synligt og entydigt mål. Det efterlader dog en stribe spørgsmål herefter, om, hvad der nu skal sættes i stedet. Tilsyneladende står der ingen defineret politisk gruppe parat til at overtage magten. Militæret har i høj grad været et bærende element i den tidligere ledetlse. Flere kræfter, såvel indenrigs- som udenrigs kan være interesseret i Egyptens… Læs mere »Egyptens fremtid

Vinterferie

Nu starter vinterferien for den arbejdende del af familien. Jeg tog afsked med dem alle tre her til aften. Der var glæde over feriens komme. Den sidste tid op til ferien har været præget af stor travlhed for Mathias og Henning. Henning var til eksamen i nogle for mig ukendte discipliner inden for sit fag. Resultatet – eller karakteren blev 98 ud af 100. Det havde krævet utallige nætter med ringe søvn. Mathias var glad for at få afleveret en afhandling… Læs mere »Vinterferie

Vintertid – igen

Det ser ud til, at de sidste dages overvejende gode vejr,  nu afløses af en længere periode med iskoldt vejr – med frost og sne. Det er ubehagelige udsigter. Jeg havde lige indstillet mig på et godt udeliv i kontrast til det vinterlige indeliv.