Det har gennem tiden været et stående spørgsmål: hvad påvirker et menneskes fremtidige tilværelse? Er det miljøet, som individet er opvokset i, der er bestemmende for det videre liv. Eller er det noget, der er nedlagt i arvemassen. Det er spørgsmål, der har været diskuteret gennem århundreder.
Forfattere og digtere har også forsøgt at sætte ord på dette spørgsmål. Velkendt er H. C. Andersen’s historie om den grimme ælling, der fik sin barndom i andegården, men udviklede sig til en svane – der forlod sin barndomsverden som en stolt svane. I modsætning hertil står Henrik Pontoppedan’s ‘ørneflugt’, hvor den stækkede ørn, Klaus, der levede blandt ænder og høns på gårdens mødding, ved et tilfælde fik sine flyvefærdigheder tilbage. Den fløj ud i den verden, den gennem de mange år havde drømt om. Men for ham viste det sig at være en utryg verden, som han mødte. Han vendte hurtigt ryggen til den verden for at komme i sine gamle trygge rammer igen – hvor han desværre blev skudt, som en fremmed.