Spring til indhold

Potteproblemer

Så er nabosengen atter tom, og jeg er ladt alene på godset. Herdis er rejst af sted til Ebeltoft me bussen efter en begivenhedsrig weekend. Der er madklubaften, som jeg desværre må forsømme fra.Min lydpotte er begyndt at larme så forfærdeligt, at det endog trængte ind i min træge hørelse. Jeg har heldigvis fået en værstedsaftale til i morgen tidlig. så jeg håber, at jeg kan få standset larmeriet.

Efterårstravetur

Hvad er bedre på en sådan solfyldt efterårsdag end en god travetur i skoven, som nu bærer tydelige tegn på, at det er ved at være slut på sæsonen.Om aftenen fremvistes i TV en ny og interessant dokumentarfilm om Karen Blixens utrolige liv. Derefter genså vi storfilmen ‘Out of Afrika’ med Meryl Streep i hovedrollen. Det genkaldte mange minder om både vor tur til Kenya for nogle år tilbage – og vort besøg på ‘Rungstedlund’ sidste år.

Jøkologi

Min bror, Jørgen, holdt sin 75-års fødselsdag for familie og venner. Af gæsterne var mange kunder i hans hjælpsomme ‘firma’, JØKO. Det var rart for både Herdis og mig at hilse på hans børn og familie, som vi jo meget sjældent træffer.Det var en hyggellig fest i hjemmet , som nemt kunne rumme de godt 30 gæster. De mange gaver – som domineredes af vim og gavekort til værktøjsforretninger – understegede hans interesser.Han blev behørigt hyldet i taler og udbragte… Læs mere »Jøkologi

Glemsomhed

  • af

Så er det dagen, hvor Herdis kommer på et kort weekend-visit. Det skete med 888-bussen. Ved påstigningen i Ebeltoft opdagede hun til sin rædsel, at hun havde glemt rygsækken med tegnebog og det hele hjemme på trappestenen. Gode råd var dyre, men den rolige, stoute buschaffør sagde: “Bare tag det roligt – cykl hjem og hent den – jeg venter med bussen på halvvejen”. Med dette råd nåede Herdis at få sig selv og rygsækken – og de øvrige passagerer… Læs mere »Glemsomhed

Nordmandiets malere

  • af

Leifs arrangement for de fire gutter gik denne gang til udstillingen på Gl. Holtegaard om malerne med forbindelse til Nordmandiet. En absolut seværdig oplevelse af malerier fra 1800’tallet. De illustrerede livet og hverdagen den gang – før fotografiets fremkomst.Hvorledes skulle vi have haft mulighed for at forestille os -og fastholde – datiden, hvis man havde malet abstrakt den gang,Leif er i øvrigt en sand og kreativ mester til at sætte en frokostmenu sammen til sådan en lejlighed. Hvem der kunne… Læs mere »Nordmandiets malere

Hverdag

  • af

Gråvejrsdag med opklaring hen mod aften. Det lægger noget låg på trænings-cykleturene, men det lykkdes dog i løbet af dagen at komme op på det stipulerede gennemsnitstal på 15-20 km.På grund af lægens udsagn om, at mit kolesteroltal nok burde være en kende lavere, agter jeg nu at ændre kosten hen imod det anbefalede. Det vil sige uden æg og dyriske fedtstoffer. Så må jeg se, om det kan bringe tallet ned. Det vil bl.a.sige masser af grønsager og frugt.

Motorkontoret

  • af

Så kunne jeg fjerne den sidste sten på vejen til kørekortet: den efterhånden velkendte ved til Motorkontoret i Hillerød. N er ‘kortet’ hjemme i de næste 2 år – men derefter kræver det fornyelse hvert år. Men den tid – den sorg!

Tandlægen

  • af

Så har jeg været hos tandlægen. Hun borede ikke, kun rensede tænderne. Det kan være slemt nok. Under alt dette vandskyl var jeg ved at kvæles. ‘Operationen lykkedes – men patienten druknede’, som hun meget lakonisk konstaterede. Nu kan også dette punkt på mangellisten slettes

Romantisk musik

  • af

Jeg er gået i gang med at gennemlytte mine mange cd’er. Starten var de 4 Mahler-symfonier, som jeg har. Det er vidunderlig skøn musik med meget lange satser. Det gør, at man bogstaveligt talt bevæger gennem et skønt, tidsløst landskab.Det drejer sig om den 1. symfoni. ‘Titan’, med ‘Mester Jacob’-temaet, nr. 2 med tilnavnet ‘Resurrection’ – opstandelsen, nr. 3 , som kaldes ‘Death in Venice’. som har en relation til Thomas Mann, samt den storslaåede 9. symfoni.En skøn rejse gennem… Læs mere »Romantisk musik

Hillerød-tur

  • af

Det er et virkelig fint eftersommevejr i dag. Jeg følte trang til at foretage en cykeltur til Hillerød – samme tur, der afsluttede den sidste, minderige cykeludflugt i januar måned. Det gik fint og uden besvær den ganske vej, og det var med en vis stolthed, jeg kunne vende hjem med 31 km på kilometertælleren.En tilfredshed var det tillige, at jeg ikke følte nogen væsentlig træthed efter turen – men en del gennemsvedt.