Det er måske, fordi det i disse dage er ti år siden vi mistede Monna, Hennings mor og min ægtefælle. Måske skyldes det aktuelle og lignende begivenheder i omverdenen, som man spejler de svundne tider i. I hvert fald bringer det for mig tankerne tilbage til de mange år i den fælles fortid, som vi tilbragte sammen i vort ægteskab.Monna har – i en usædvanlig grad – evnet til at sætte sine tanker på papiret. Jeg har først nu læst… Læs mere »Et sårbart sind
Det var overskriften på en række aftener, som Kræftens Bekæmpelse afholdt for efterladte i 1996.Jeg genoplevede i dag tiden efter Monna’s bortgang – måske dels fordi der nu er henrundet 10 år for starten på min alenetilværelse – og dels fordi der er indtruffet en tilsvarende hændelse i den nærmeste kreds. Jeg har beskrevet min måde at tacle problemerne på meget detailleret, idet jeg i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse deltog i en række foredrag om min personlige situation og min… Læs mere »Før sammen – nu alene
Anne’s far er herovre på Sjælland i disse dage. I aften havde familien middag på Drejøvej. Som sædvanlig kom der en række samtaleemner på bordet – lige fra det mest højpolitiske til mere familie-personlige emner. Tænk, at der allerede er gået et helt kvartal, siden juleaften.
Jeg overværede en seværdig musikforestilling om Poul Henningsens liv. Opførelsen blev udført af tre skuespillere, der både sang og optrådte. Den ene var desuden professionel og uddannet guitarist, og han leverede musikken og akkimpagnementet. Det var en forrygeb forestilling disse tre personer kunne iværksætte med de meget få effekter. Alle PH’s sange var med lige fra ‘Ølhunden’ til ‘Jeg gi’r mit humør en gang lak’.Særligt aktuel var sangen om ytringsfriheden: ‘Man binder os på mund og hånd’.PH var om nogen… Læs mere »PH
Dagen bød på et hyggeligt besøg hos min bror, Bent og hans søde ‘kone’, Ellen. De bor i en lejlighed i Vanløse – en ‘dagsrejse’ fra Allerød, når de offentlige transportmidler benyttes. Det er ikke underligt, at samtaleemner af nostalgisk art kommer ‘på tapetet’, når brødre af vor årgang mødes. Jeg må dog erkende, at mone brødres erindring om fortiden er mere veludviklet end min. Eller jeg har måske ‘sovet i timen’. Min anden bror. Jørgen – tjenstvillig, som han… Læs mere »Vanløse
Det er i dag 10 år siden, vi tog afsked med Monna på Hillerød Sygehus. Jeg var hos hende til det sidste, da hun efter en lang tung søvn ikke vågnede mere ved 15-tiden om eftermiddagen. Jeg har lagt en lille buket på hendes anonyme og stadig snedækkede gravsted på Engholms-kirkegården. Hjemme mindes jeg de gode og lykkelige år sammen med Monna med bl.a. at genhøre den cd, som hum i de seneste år værdsatte meget højt. Det er Samuel… Læs mere »Monna in memoriam
Nu har jeg efterhånden fået nok af det. Disse danske imaner rejser atter til mellemøsten og sætter formodentlig igen lus i skindpelsen på hele den islamske verdensdel med deres fjendtlige indstilling til Danmark. Hvornår mon vi kan få en stopper for den landsskadelige kampagne?
Birkerødkoret – som jeg indtil sidste år var medlem af – opførte sammen med Rudersdalkoret Mendelson Bartholdy’s ‘Elias’ i Grundtvigskirken. Det var den tredie opførelse. De foregående havde fundet sted på Holte Gymnasium og i Roskilde Domkirke.Det var en stor oplevelse at opleve dette store værk fra tilhørerpladserne. To gange tidligere har jeg selv været blandt dem, der stod på podiet – i Aalborg.Det var en fremragende opførelse – omend efterklangen i den kæmpestore kirke er ret betydelig. Det store… Læs mere »Elias
Mange festdage i Ebeltoft har stillet sig i vejen for de hyggelige ‘spise med’ aftener på Drejøvej. Men i aften lykkedes det endelig. Hvor er det dejligt at se familien oppe på dupperne som sædvanligt.Der er nu udsigt til mere varmr i vejret. Det vil glæde mig enorm, da det nu i lange tider har hindret min cykling m.m. Nu venter vi blot utålmodigt på, at progniserne passer.
En ven inviterede mig til koncert med Sjællandsk Symfoniorkester i Tivolis nyrenoverede koncertsal. Hans kone var forhindret af andre årsager. Alene turen gennem den illumminerede, vinterlige Tivoli var en skøn oplevelse.Koncertsalen fremtræder forynget i sin nye skikkelse. Imponerende er det kæmpestore ‘væg-akvarium’, der danner hele garderobens sidevæg.Programmet bød på Stenhammers mastodontiske mellemspil fra ‘Sången’. Schumanns cellokoncert fremført i en fremragende fortokning af Wen-Sinn Yang. Koncerten afsluttedes med Tjaikovskij’s pompøse 5. symfoni – et god oplevelse, der sætter sig solidt fast… Læs mere »Tjaikovskij