Det gælder nu om igen at få opøvet cykelkunsten. Det er mange ting at lære. Se bagud – række hånden ud – stå af og på. Men det klares. Foreløbig er det blevet til tre solide ture i dag, så det må jo hjælpe. Jeg forsømmer helt stavene, så nu må jeg have dem fat på en lille aftenstur. Stokken fører en henglemt tilværelse. Rollatoren blev afhentet i går, så nu er jeg afhængig af egne ben, og det er… Læs mere »Hverdags-øvelser
Stok, stavgang, alenegang og cykling – det er efterhånden de muligheder, som jeg har at vælge imellem i min private tilværelse. Det er heller ikke så lidt. Der bliver næsten ikke tid til at dyrke alle disciplinerne, og så må man vælge den, som man vurderer som mest givtig for træningen.Der bliver heller ikke tid til at dyrke andre fritidsbeskæftigelser.
To planlagte cykleture blev brutalt afbrudt af regn – naturligvis da man var længst væk fra hjemstavnen. Nå – det at cykle indebærer jo også at blive våd og gennemblødt en gang imellem. Det havde man helt glemt i sin ¨beskyttede’ sygdamsperiode.Jeg besøgte lægen i dag for et tjek, Han var dog endnu ikke blevet orienteret om mit tilfælde fra sygehuset. Blodtrykket var særdeles fint – 140/80. Derefter foretog jeg diverse benøvelser – stå på hæle og tæer, samt på… Læs mere »Lægesmøl
hvor har de magt. Mine laurbærbuske var på vej til at at gå ud. Som os andre var de meget visne i toppen og fyldte til gengæld mere og mere nedefter. Resolut tog Anne og Herdis affære og beskar buskene ‘helt ind til benet’. Ikke nok med det. Alle de nedklippede grene – hvis mængde jeg i min uerfaringshed forsigtighed vurderede til at fylde en bilanhænger i op til flere gange – de blev efter noget klipperi bragt i en… Læs mere »Og milde kvinder –
Cykletur – nu kan jeg se mig tilbage og række hånden ud. Cykletur på 6 km. Det går skridt for skridt. Små skridt, men i min situation syvmileskridt. Optimismen stiger – i takt med vårens komme. Nu skal krukkerne foran huset beplantes med pelargonier. De er nu indkøbt hos gartneren, og jeg vil plante dem ud i næste uge. Sammen med Herdis lægger jeg op til forårsjustering af gårdhaven.Dagen afsluttedes en hyggelig middag sammen med Anne, Henning og Anne med… Læs mere »Forårsnykker
Min bror, Jørgen, har længe ønsket at få besøg af Herdis og jeg, Det lykkedes at få et arrangement i stand i dag. Det var et hyggeligt familietræf, ikke mindst da min anden bror, Bent, og hans kone, Ellen, deltog.Vi fik set hans omfattende pc-baserede interessante slægtsforskningsmateriale. Han burde måske snart blive motiveret til selv at komme på Nettet.
I dag – på 60 års dagen for Danmarks befrielse er det mit eneste barnebarn, Mathias’, fødselsdag. 12 år er han blevet og efterhånden en stor dreng. Herdis og jeg har været henne at lykønske ham og nydt hans flotte fødselsdagskage sammen med ham og familien.For mig er det også en mærkedag. Efter lidt sporadisk træning i går med støtte kan jeg nu konstatere, at jeg kan cykle på egen hånd. Det er en ‘milestone’ i min genoptræning til en… Læs mere »Mathias 12 år
Ikke blot er denne dag en mindedag for landet som helhed – men i ikke mindre grad for mig personligt, Det er 60 år siden, tyskerne kapitulerede, og Danmark atter blev frit efter fem besættlsesår.I adskillige måneder havde jeg – på trods af min beskedne alder – været medlem af Frihedsbevægelsen. Jeg var 18 år. Tidligere skolekammerater havde spurgt, om jeg ville være med, og efter store overvejelser blev jeg ‘medlem af Frederiksberg motionsklub’, som trænede i gymnastiksalen i skolen… Læs mere »4. maj – også en mindedag for mig
Herdis er nu kommet en tur herover fra Ebeltoft. Formålet er først og fremmest at have nogle dejlige dage sammen i hinandens selskab. Det lysner altid gevaldigt op i min tilværelse, når hun sætter fuld tryk på det hele.Et mere uofficielt mål er, at jeg gerne vil lære at cykle. Som et planlagt delmål i min optræning. Min fysioterapeut, Lea, siger, at jeg sagtens kan forsøge, blot sadlen sættes så langt ned, at jeg med sikkerhed kan nå jorden. Med… Læs mere »Lære at cykle
Min bror, Jørgen, går for tiden meget op i de faktuelle oplysninger, som hans terapi-kollega finder frem til ham om slægtsforskning. I forbindelse med hans egne – og mine med – aner langt tilbage i 1800-tallet. Måske burde han nok selv være på Nettet for egenhændigt at kunne dykke ned i arkivalierne.Han har været på besøg hos mig i dag, men just nu er han draget af med alle de indsamlede dokumenter, som han har gennemgået meget nøje. Han regner… Læs mere »Slægtsforsknings-terapi