Spring til indhold

Willy

888

En herlig forårsdag, der hovedsagelig er gået med rejse til Ebeltoft. Det var med bussen denne gang.

Furesøen

Foråret er kommet – en herlig dag med varme. Jeg smurte et par klemmer og et hårdkogt æg samt en brik æblemost, og cyklede ned til Furesøens bred nær Holte og nød det beskedne måltid til lyden af bølgeskvulp og anderappen. Formiddagen er gået med sangskrivning. Herdis har en stor familie. De holder mange familiefester – og har en udtalt tradition for lejlighedsange til ethvert formål. Vi har vel i samarbejde kreeret mindst tyve. Denne gang er det Lars i… Læs mere »Furesøen

Højtryksrenser

Jørgen og jeg ejer i fællesskab en højtryksrenser,som jeg hentede i dag ude hos broderen. Min svigerdatter, Anne, skal bruge den. Jørgen føler sig ikke på toppen. Han er træt og har kvalme. Det piner ham meget, at han ikke kan få rede på, hvad der er i vejen – og han er derfor i dialog med lægerne – og må selv tage initiativerne for at komme videre i undersøgelserne.

Forårsdag

En tur gennem Allerød-skovene dokumenterer, at annemonerne også er sprunget ud herovre. Herligt at der nu er en herlig forårstid i vente.

Storebæltsbroen

En afslappet dag i Ebeltoft med en lang travetur i de omkringliggende skove. Ved 18-tiden startede jeg en skøn biltur ‘neden om’ med en fantastisk forårssolnedgang i bakspejlet. Det var slutningen på en dejlig påskeferie.

Lundby Krat

Efter en silde opvågning forårsaget af den dejlige guldbryllupsfest – som trak ud til ‘de små timer’ – fulgte Lene og Kristian med os ud til Lundby Krat, hvor vi sammen travede en ca. 6 km tur gennem det skønne, kuperede landskab. Det fik det trætte blod til at rulle hurtigere gennem årene. Lene havde smurt velsmagende sandwiches, som vi nød i det fri. Det var et lifligt solskinsvejr – og vi konstaterede, at anemonerne er sprunget ud. Nu må… Læs mere »Lundby Krat

Guldbryllup

Man må lad de gode vendelboer, at de forstår at holde fest. Marie og Møllers guldbryllup var et godt eksempel. 80 festklædte familiemedlemmer, venner, tidligere og nuværende naboer fik en god oplevelse. Optrin af børn og børnebørn, taler og sange. Ja, Herdis og jeg havde sågar bidraget med en af slagsen. Dejligt at se, at gulbryllupsparret stadig er i en god og fin form.

For-guldbryllup

Marie og Møller bryllupsdag er den 9. april, men de fandt det ikke passende at afholde selve festen på langfredagen. De havde derfor på forhånd adviseret, at de ville overvære gudstjenesten i Lønstrup Kirke på selve dagen, og så ville de, der havde lyst, bagefter være velkomne i hjemmet i Hjørring til en brunch. Det var der 50 personer -oos inklusive – der ville. Heldigvis har ægteparret et rummeligt hus – og arbejdsomme familiemedlemmer – så man havde flyttet al… Læs mere »For-guldbryllup

Gamle Aalborg

Herdis og jeg kørte op til Lene og Kristian i Aalborg, hvor vi skulle overnattede de følgende tre nætter. De unge havde stillet en flot menu på benene. Alt viste, at vi var velkomne. Efterpå gik vi en hyggelig tur gennem deres kvarter – de bor jo meget centralt ved bymidten. Det var interessant at se gamle steder igen. Som noget nyt kunne vi se, at der er oprettet en jernbane-nærstation, ‘Vestby’, ved Kastetvej.

Doktor Ziwago

De to sidste aftener har vi været klistret til skærmen for at følge med i denne storfilm, som ingen af os havde set før. Det er en fængslende historie med revolutionstiden i Rusland som en realistisk baggrund. I aften skal vi have et herremåltid: Gode ben!