Foråret er kommet – en herlig dag med varme. Jeg smurte et par klemmer og et hårdkogt æg samt en brik æblemost, og cyklede ned til Furesøens bred nær Holte og nød det beskedne måltid til lyden af bølgeskvulp og anderappen.
Formiddagen er gået med sangskrivning. Herdis har en stor familie. De holder mange familiefester – og har en udtalt tradition for lejlighedsange til ethvert formål. Vi har vel i samarbejde kreeret mindst tyve. Denne gang er det Lars i Thisted, der skal konfirmeres den 2. maj. Han skal selvfølgelig også have sin sang.