Så begynder forberedelserne til nytårsaften, som dette år skal holdes hos Herdis.
Jeg har endelig fået lejlighed til at studere Herdis’ nye computer-forbindelse. Den er på 2048 kbits – altså 8 gange hurtigere end min, så jeg indrømmer åbent og ærligt, at jeg er en kende misundelig. Men hvad? Den, der ager med stude kommer som regel også med.
Vi er inviteret til ‘fødselsdag for familien’ hos Kristian i Aalborg i morgen. Vi har dog nogle spekulationer med hensyn til vejrliget, som for nærværende med et udbredt snefald ikke er særlig tiltalende.