I adskillige år tilbragte jeg som skoledreng mine sommerferier på et mindre landbrug i Nørre Skovsgaard i Hanherred. Det var hos Kathrine, der få år forinden var blevet enke og sad alene med to mindre piger – den ældste på min alder. Hun havde dog trods det overskud til at tage sig af en sådan lille københavnerdreng som mig.
Det har været en tid i min tilværelse med mange gode minder. Kathrine var en prægtig ‘husmandskone’ med egenskaber langt ud over, hvad professionen krævede. Hun kom ud af en søskendeflok fra et barndomshjem i Tranum klit.
Jeg har for nylig af hendes datter lånt en nedskrevet beretning om Kathrine’s hjem i Klitten. Heri fortæller hun gribende om de vanskelige vilkår, der helt fra 1850’erne skulle overvindes for at få et stykke lyngbegroet areal kultiveret til brugbart landbrugsjord. For ikke at tale om den lange, slidsomme indsats for at få primitive bygninger op at stå, så familien og de få husdyr kunne huses.
Det har for mig været en interessant og personlig præget beretning.