I dag ville min hustru og Hennings mor, Monna, være blevet 76 år, dersom hun havde levet. Men fødselsdagen for 10 år siden skulle blive hendes sidste. Hun havde da allerede ligget på Hillerød Sygehus i et par uger på grund af den kraftige forværring af kræftsygdommen. Der skullee kun gå en uge, inden hun for sidste gang lukkede sine øjne efter et smertefuldt sygeleje – dulmet med stærke midler.
Dagen kalder mange minder frem om det gode samvær gennem de mange år, der dog blev os forundt. Erindringen om Monna vil ikke udviskes trods årene. Hun vil for mig altid være ’til stede’ i min tilværelse. Og ikke blot på den ‘anonyme’ plet på kirkegården.
Til lykke til Ellen, der også har fødselsdag på denne dato. Utallige gange har vi fejret disse to mærkedage sammmen.