Mir ben blev ikke bedre efter uheldet i går – nærmest tvært i mod – det er slt ikke til at støtte på endnu. Jeg fik fat i en lægevagt. Hun beroligede mig med, at det ikke var slemt – en indvendig forstuvning – som efter en tid ville forsvinde. Kolde omslag i form af frosne ærter ville være gavnligt.
Henning hjap sin aldrende far på stikkerne – og Herdis – den søde og opofrende pige – fremskyndede sit besøg her i påsken for at komme mig til kærlig undsætning.
Jeg må sige, at jeg føler mig meget privilligeret ved at have så godt et netværk. Dog er det skammeligt, at jeg allerede nu – for anden gang – skal gøre brug af det.