Nordens rekreative havn

Efter at være kommet over spekulationerne med højhuse på Nordens grund og fortrydelserne over, at det ikke faldt i vort lod at frigøre de muligheder, der kunnr ligge i et sådant projekt, er jeg kommet til at tænke tilbage på oplevelser, der var forbundet med Norden’s søværts grænse.
Nordens havn har eksisteret i hele fabrikkens levetid fra 1898 Det var en af de faktorer, der gjorde placeringen ideel for opførelse af en cementfabrik. Kridt, ler og adgang til vand var forudsætninger for cementproduktion.
I årevis har skibe fragtet Norden-cement til oversøiske destinationer. Da jeg kom til Norden i 1982 var der travlhed på havnen. Skibe ankom med bl.a. skrot, metalspåner og myremalm, og forlod fabrikken med lasten fuld af jernbarrer til Stålvalseværket og danske støberier. Der var altid liv på havnen. Det var en hård arbejdsplads. Jernbarrer blev bakset med håndkraft. Jeg fik indført, at det hårde arbejde blev erstattet med en polybgrab. Groft sagt gik der ca. 70.000 t ind og ud over havnen.
I maskinfabrikkens tid var det ikke så meget de store tonnager, der berettigede havnen. Derimod var det en port for transport af kæmpestore konstruktioner væk fra fabrikken og ud til verden, Det drejede sig om voluminøse skibs- og offshorekonstruktioner, som ikke kunne køres væk ad gadenettet. Transport genem byen krævede politiledsagelse og el-ledningsarbejde. Den eneste begrænsning til søs var Limfjordsbroens frie gennemsejlingsbredde på 30 meter.
Fra Nordens havn var der en fantastisk udsigt til øen Egholm og mod vest langs fjorden mod Gjøl.
Gennem mange år var havnen spærret i månedsvis på grund af is.
Personlig har jeg været lykkelig for at have en arbejdsplads, der i en særlig grad forenede arbejde og natur. Det gav en indbygget mulighed for en form for rekreation på jobbet. Ofte efter enerverende møder med kunder eller medarbejdere nød jeg at få blæst hjernen ren igen med en spadserertur rundt på det store fabriksareal – sluttende på havnen, hvor besværlighederne skyllede væk i de klukkende bølger og fortågede sig i den eminente udsigt.
Jeg er nær ved at misunde de fremtidige lejere i de projekterede højhuse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *