Så er jeg ladt alene tilbage. Herdis er nu efter 2 ugers tid taget hjem til sine hjemlige, påtrængende gøremål, som er blevet forsømt i hele den tid. Min tilværelse foregår med benene oppe og i øvrigt i en dræbende kedsomhed. Nu skulle det gerne have en snarlig ende med denne knæskade – den skal haste-heles.
Jeg har måttet melde afbud til vor lille 4-mandsgruppe, der skulle overvære domsafgivelser i forbindelse med grundlovsforhør på onsdag. ‘Gutterne’ har nu af hensyn til mig og mine svagheder valgt at udskyde mødet til senere. Det synes jeg, er en fin kollegial gestus. Det er dér i retten man varetægtfængsler – og det er netop den situation, jeg synes at befinde mig i for nærværende.
Min bror’s svigersøn havde et kedeligt uheld med en ‘tabt’ trailer på en trafikeret ve. Heldigvis skete der ikke personskade, men betydelige materielle skader.