Søndag eftermiddag var hele familien til en meget fin guitarkoncert i Engholmkirken i Allerød. Det var den danske guitarist, Peter Howard Jensen, der fremførte værker fra den klassiske guitarlitteratur. Der var både Bach og Mozart på programmet – foruden klassiske, spanske værker. Særlig Spanien er vel om noget guitarens hjemland, og det afspejlede sig tydeligt i musikken. Det var en meget dygtig guitarvirtuos i verdensklasse, der viste sin kunst i Engholmkirken denne dag. Synd at antallet af tilhørere ikke helt stod mål med koncertens kvalitet. Howard Jensen gav værkerne en virkelig professionel fremførelse, men det ville måske nok give nogle ekstra point i oplevelsen, hvis han var noget mere åben i sin attitude over for publikum og kunne sende nogle varme smil over rampen.
Oplevelsen afrundedes med en hyggelig familiemiddag – med chokaladefondu som dessert.