Mon ikke det er ved at være ved at en af de sidste gange, jeg får glæden ved at se efter mit barnebarn, mens mor og far er til fester og lignende. Jeg fornemmer, at vi er ved et nå det punkt, hvor ‘pasningskurverne’ krydser hinanden. Og hvor ‘pasningsgarantien’ rent faktisk fremover nærmest kommer over på de unge hænder. I går havde Mathias og jeg en hyggelig aften – indledt med en dejlig middag, som Mathias kreerede. Imponerende som han – i modsætning til mig – kan holde køkkenmiljøet rent og ryddeligt under hele processen. Aftenen gav ydermere et godt indblik i det samvær de unge har med hinanden via PC, Internet og IP-telefon. Jeg tror minsandten at der var fire kammerater samtidig på linien i timevis via Skype. Samværet foregår med headset i en virtuel verden. Det er herligt at få indblik i den teeenageralder, der er så vidt forskellig fra den, som vores generration oplevede.
Dagen idag er reserveret til forberelser tilen uges ophold i Ebeltoft.