Hjemturen til Allerød i dag gav ikke mange assocationer til det gryende forår – i hvert fald ikke rent musisk. Turen foregik nærmest i en grå mol-toneart. En særlig tanke gik i det gra vejr til besøget hos vore venner i Ebeltoft. Her var Lis optaget af at male en ‘mammut’, til en bogillustration. Denne fortidsskabning havde vist forvildet sig ned i kunstnerens værksted af vanvare. Dér syntes den ikke at befinde sig vel. Mellem samlingen af glade og jublende nulevende skabninger, som Lis strør ud over lærrederne med ødsel hånd. Det er ikke just stedet for uddøde dyrearter. Intet under, at den skilte sig ud. På hjemvejen fabulerede jeg over denne stolte dyrearts tragiske skæbne. Kæmpedyr, som man skulle tro ville overleve alskens naturomskiftelser.
Når man sådan sidder i sine egne tanker og ser ud over medtrafikanterne på motorvejene, er der ikke langt til at forestille sig at de stakkels mammutter er genopstået fra deres afdøde fortid og har fået et liv efter døden i form af disse hersens enormt store og truende lastbiler – lastet med tonstunge påhængsvogne. En slags reinkarnation! Mon også disse lastvognstog også vil uddø engang?