I dag var vor 4-bandeklub på besøg i Skovhuset ved Søndersø i Værløse. Torben havde – på trods af nomal mandagslukning – fået arrangeret besøg på en udstilling med Cobra-maleren, Mogens Balle, som var en af Cobra-malerne. Udstillingen, blev forevist os og professionelt kommenteret af muséets leder, Dorthe Abildgaard, der gav en yderst engageret, grundig og interessant indføring i Balle’s kunstverden.
Besøget var for mit vedkommende kombineret med bilsyn på Peugeot’en. Den gik fint igennem, vel også i fortsættelse af det grundige værkstedssyn i sidste uge. Jeg siger tak til Anne, der har gjort alle disse aktiviteter mulige for mig.