Rygning er sandelig kommet på tapetet i denne tid. Rygere er efterhånden blevet et forfulgt folkefærd.
Jeg husker tydeligt min første cigaret. Samt de ubehagelige og kvalmende eftervirkninger, der fulgte efter denne debut,
Det var i 13 års alderen – det var en Blå North State – og det foregik gedulgt på en trappeopgang i Lyngbyvejskvarteret. Det var i forbindelse med et besøg hos min jævnaldrende fætter, der hed Willy, ligesom mig.
Hvorfor to så nærtbeslægtede børn skulle hedde det samme navn, har altid stået mig uklart. Måske var det, fordi der i Familie-Journalen dengang var en populær tegnesereie som hed ‘Willy på eventyr’? Eller mon det peger på en lille familieintrige? I hvert fald blev min fætter Willy født i september måned 1927- mens jeg endnu hyggede mig i min mors mave en månedstid længere – indtil oktober.
Som en ‘Willy’ og jævnaldrende fætter betragtet var han altså en postgang og et hestehovede foran mig.. Det gjorde sig gældende på flere områder. Hvor jeg var den ældste af mine brødre og ikke i min uerfarenhed kunne læne mig op af andres erfaringer, havde fætter Willy større søskende til at modne ham til fremtidens udfordringer. Det var ikke så underligt, at jeg tit besøgte ham om dagen ude i hans kvarter, for der skete altid nye og spændende ting, som jeg ikke var forvænt med på ‘hjemmefronten’. Således også – som nævnt – min introduktion til rygningens kunst. Det blev optakten til til en passion, der fulgte mig adskillige år derefter.