Atter i dag kunne jeg sende lønlige og taknemmelige tanker til min mor, der med myndig kærlighed sørgede for at daglige tandbørstninger kom til at blive en del af barndommens hverdag. Vi børn havde vist ikke helt forståelse dengang for vigtigheden af denne disciplin. Så måske tandbørstning som en sur pligt.
Det var nu dagen for det halvårlige tandeftersyn, og det efterlod mig også denne gang uden at der blev truet med hverken boringer eller rodbehandling.
I morgen tager jeg bilen og kører over Storebæltsbroen til Ebeltoft.