Spring til indhold

Fyn er virkelig fin

  • af

Herdis og jeg kørte på hjemturen fra Ebeltoft til Sjælland over Fyns land for at krydre turen med oplevelser fra steder, hvor vi sjældent kommer. Der er en skøn natur, og landet er i væsentlig grad tavlet ind bag levende hegn.Vi beså Lærerforeningens’ kursuscenter, ‘Gl. Avernæs’, hvor Herdis for et par år siden var til et pensionistkursus. Skønt ligger ejendommen på en halvø ud mod havet. Nær ved ligger Britta Schall Holberg’s slot, ‘Hagenskov’, i de mest idylliske omgivelser. Interessant var det at beskue kirken i Dreslette med det ejendommelige tårn og den lille by, Snave, der er kendt fra TV-reklamerne.
Fortsættelsen førte os til Falsled med spisepause – desværre ikke på den landskndte kro, men med den lille, traditionelle madpakke ved den næliggende lille idylliske havn.
Herfra er der lutter smukke steder på vejen fra Fåborg til Svendborg, hvor man bl.a. kommer igennem den maleriske herregård, ‘Hvidkilde’.
Med herregården ‘Holckenhavn’ ved Nyborg som værdig en sluteffekt, nåedevi op på motorvejen ved Storebæltsbroen og et klik i brobizzen forkyndte, at vi havde betalt vor indrejsebillet til det sjællandske. En herlig tur.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *