Min broder, Bent, og hans Ellen inviterer til en hyggelig middag i deres kolonihave. Hyggeligt er der, når mørket sænker sig, mens man hygger sig i deres dejlige hus med god mad og vin.
I 1940 købte min far den lille havegrund, der var udstykket af en større landejendom. Det skyldtes nok usikkerhed for den krigen og arbejdsløshed – og måske også en familieforøgelse – at fatter trængte til mulighed for at falde til ro med havearbejde for at undgå depressioner.
Haven har været det et væsentligt element for familien gennem hele min mor og far’s levetid. Derefter blev den overtaget af min bror, Bent, der nu viderefører ‘den fædrende arv’. Haven har således været en del af det kok’ske familieliv i 67 år.