Det er meget uhyggeligt at læse og høre om de uroligheder, der er på vej i Burma – dette lille fattige, overbefolkede land. Det ubarmhjertige militærstyre har tidligere demonstreret sin magt over for befolkningen med blodige resultater som følge og holdt det fast i et slavelignende diktatur. Oprøret kommer fra de buddistiske munkes side. Hvor mon dette oprør fra befolkningens side fører hen?
Diktaturstater eksisterer på mange leder og i forskellige former. Det kan være militæret, der sidder på magten og styrer et land – det kan være religiøse præstestyrer, der dæmoniserer indbyggerne – eller det kan være hovedrige diktatator, der.styrer og underkuer en befolkning til egen fordel.
Vi har på en måde kendt Burma helt fra vor barndom. Ikke mindst på grund af Rudyard Kiplings følsomme digt om burmapigen ved den grå Moulmein-Pagode. Hun blev på en måde symbolet på det ægte kvindelige og jomfruelige. Det var i den engelske kolonitid, og det gav vel nok et overdrevent lykkeligt og romantisk skær over landet og befolningen den gang,.