Det er altid kærkomment, når min daglige `overlevelses-mail´, som jeg sender hver morgen til Anne, bliver besvaret med disse ord: “”Har du lyst til at spise med i aften?.” Det sket også denne mandag morgen. Jeg vil naturligvis ikke belaste mine børn mere end, hvad godt er. Jeg må efterhånden også lære at klare mig selv. Men det giver en god aften i – hvad kan kaldes – `familiens skød´.