Turen med ‘de fire’ gik denne gang til Gl. Holtegaard, hvor der for tiden er en udstilling af skulpturer gennem tiden udvalgt af Bjørn Nørgaard. ‘En lystrejse gennem skulpturens forunderlige verden’ er titlen på udstillingen, der illustrerer skulpturens sprog, som alle er i stand til at forstå.
Arrangementet var kreeret af Leif, der efterfølgende befordrede os til den skønne efterårsudsigt over Furesøen, som han og familien er så priviligeret med og daglig kan nyde fra deres velbeliggende bolig. Her blev vi beværtet med sædvanlige frokost. Leif er som vanlig ubeskrivelig med sine lækre frokostretter. Han mestrer i sandhed kokkekunsten.