Politik burde vel være det redskab, der bruges til at berede samfundets vej ind i fremtiden. For mig ser det ud til, at ‘de politiske kræfter’ i stedse højere grad bruges på fortidens problemer. De forestående problemer med arbejdsløshed, økonomi og finanskrise fører tilsyneladende en mere skjult tilværelse – i forhold til den genoptagelse, der finder sted af ‘gamle sager’. Den længst afsluttede ‘Blekingegade-sag’ er et eksempel. Man beslutter endnu en gang at foretage en kostbar undersøgelse.
Ligevis er der i højere grad fokus på sager, der beror på ‘hvem vidste hvad på et bestemt tidspunkt’, såsom ‘Jægerbogssag’ og ‘Jægerkorpslæk’.
Fint er det naturligvis, at demokratiet er under lup. Der skal selvfølgelig ikke slåes en streg over alle fortidige synder. Men ligger der ikke en fare i, at kræfter mere bruges på det fortidige end på det nuværende og fremtidige? Der søges ‘aktindsigt’ i næsten alle sager, der således får en ekstra behandling i Pressen.