I dag holdt min bror, Jørgen, sin 78 års fødselsdag – som egentlig først er i morgen. Til lykke alligevel. Annette og han havde indbudt familien i Roskilde, brødre-familierne og en enkelt husven til en hyggelig frokost-eftermiddag på Svalevej.
Jeg blev inspireret til en kort tale på grund af den imponerende krystal-lysekrone, der hænger over bordet – og fra min plads syntes at krone fødselarens hoved. Den må have oplevet mange familiefester i det gæstfrie hjem. – også for vore forældre. I et H.C.Andersen perspektiv har den lagt øre til vor farfars mælkedrengesang og skuet ned på mutter med sin cerut og ‘kunjak’.
Barnebarnet,, Camilla, havde tidligere påbegyndt uddannelse til rediolog – men havde opgivet studiet. Faget har jo aktuel interesse , da Mathias står for at skulle i erhverspraktik i dette fag. Hun havde set et røntgenbillede af en patient, der havde slugt et søm, han havde haft mellem læberne. Det sat nede i spiserøret.