I år bliver jeg 81 år ved den kommende fødselsdag den sidste oktoberdag. Ak, ja! Egentlig er det ikke noget at fejre, men alligevel har jeg taget et initiativ. Jeg har inviteret min minifamilie til en middag på dagen. Det skal være på Jægerhytten ved Sjælsø. Jeg håber, at Herdis kan få afsat tid til at komme og deltage.
Dette idylliske sted har båret på kærlighedsminder. Det var her Struensee og dronning Caroline Mathilde havde deres hyrdetimer i sin tid. Som bekendt endte det ulyksaligt med Struensee’s henrettelse og dronningens landsforvisning.
Mathias berettede om sine erfaringer i praktikantlivet blandt Røntgenapparater og Scannere.