Når man daglig går ture i kvarteret, kommer man hyppigt til at snakke med øvrige beboere om løst og fast på sin vej. Som nu i dag, hvor manden på hjørnet berettede om sin urinvejssygdom, der forårsagede, at hans blære til stor gene måtte drænes via et kateter og dog alligevel ikke kunne tømmes fuldstændig. Han fik et råd om at søge hjælp hos en zoneterapist i Hørsholm. Skønt han var meget skeptisk over for den slags ‘trykken på fødderne’, fulgte han dog rådet. Og tænk, det virkede. Efter besøget fungerede vandladningen perrfekt. Tilfældigt eller zoneterapi?
Under den videre travetur på stien blev jeg indhentet af raske trin. Ærgelig over at blive forstyrret, trækker man sig selv og sin stok ind i rabatten. Tænk, hvilken overraskelse. da man dristede sig at løfte hovedet, for at anskue den formastelige. Det var min sandten Mathias på vej hjem fra sin erhvervspraktik på sygehuset. Han havde taget bussen 335 fra Hillerød ved fyraftenstid. Vi fik en lille snak på vejen om røntgen og scannere, inden vore veje skiltes for enden af Drejøvej.
De pigeblik, som vi mødte på vejen, gjaldt ikke som vanligt min person med kvindelig medfølelse. Næh, de gled længere op ad den flotte ungersvend ved min side. Jeg har fået en konkurrent!