Spring til indhold

Godt nytår fra Willy

Her på den første dag i 2013 vil jeg gerne på vegne af Willy ønske godt nytår til alle, han kender og værdsætter.

Det har jo været et “annus horibilis” for Willy, hvor han siden sin hjerneblødning i starten af maj 2012 har kæmpet for at få fodfæste igen. Der har været mange nedture, men også fremgang og gode stunder.

Lammelsen i højre side har nødvendiggjort hjælp med det meste, og kørestolen er blevet en obligatorisk rekvisit. Forståelse og tale er langt fra på højde med tidligere tiders skarphed. Men det store vid og den lune humor er intakt, og viser sig i små glimt af den gode, gamle Willy.

Tilstanden er nu stabiliseret, Willy har affundet sig med sin situation, og befinder sig godt i de hyggelige omgivelser og den lille 2-værelses lejlighed på Plejecenter Engholm, hvor det søde  personale hjælper ham gennem dagene. Vi håber naturligvis på fortsat fremgang for ham, men har samtidig ganske realistiske forventninger til udviklingen.

Både jul og nytår har vi markeret ved små, hyggelige familiesammenkomster med spisning i lejligheden, kombineret med at Willy efterfølgende har fejret højtiderne med de øvrige beboere.

Mange venlige julehilsener er modtaget i indbakken og postkassen, nogle af disse fra bekendte, som endnu ikke er klar over skæbnens tildragelser. Willy siger tak for alle hilsenerne, som han har læst – men af gode grunde ikke magter at besvare.

Willy modtager besøg fra nærmeste familie og venner – gerne med forudgående koordinering gennem os.

Hilsen
Henning

1 tanke om “Godt nytår fra Willy”

  1. Hej Willy.
    Det gør mig ondt at høre om din sygdom. Jeg har lige læst om din tid på Norden (igen) som er meget spændende læsning. Rigtig god bedring.
    Mvh.
    John Hollænder Johannesmindevej 4

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *