I dag var jeg med mine tre gamle kolleger på Sophienholm, hvor vi så en udstilling af nordisk kunst. En del af udstillingen var store opstillinger. Således viste en sådan installation et vandfald og en udsigt, som man havde glædet sig til at dvæle ved i ensomhed. Det forstyrredes dog hele tiden af emsige fotografer.
Leif, der var vært, supplerede med en virkelig fin frokost på Furesøvej.