I dag kan Gerner holde sin 83 års fødselsdag. Heldigvis runder han dagen med godt helbred og fantastisk humør. Jeg glæder mig til at gense Herdis i næste uge. Vi skal se Mozarts ‘Tryllefløjtem’ i Århus Musikhus..
Til aften er der spisning på Drejøvej, hvor Anne er inde i en forsøgsperiode med fremstilling af ‘kødretter’ uden kød. Det er foreløbigt blevet til nogle spændende og velsmagende resultater. Det bringer de trange tider under Besættelsen i erindring. Dengang var kød rationeret, og man måtte af den grund indrette sig på andre retter.
Megen snak er der i TV om Obamas præsidentvalg i USA. Han blyver jo den første farvede præsident nogensinde. Hvornår mon vi her tillands kommer til at se en statsminister i Danmark med anden etnisk herkomst.