Dagen i dag peger tilbage på en af vor generations største oplevelser. Nemlig på den uforglemmelig forårsdag, der i 1945 blev Danmarks befrielsesdag. Skønt det nu er 67 år siden den mindeværdige dag, husker vi den glæde, eufori og løssluppenhed, der udspandt sig efter BBC’ s radiomelding om at tyskerne havde overgivet sig – bl. a. i Danmark.
Nu lever vi i en anden tid. Det forekommer helt uvirkeligt og svært at forstå, at europæiske lande kunne komme i krig med hverandre. Krige i vor tid er ikke afskaffet, men det synes udelukket, at sådanne kunne finde sted i vort lille del af verden. Meget kritik og berettigede indvendinger kan siges om EU. Om stor og kostbar administration og unødig indblanding i mange nationale interesser. Men vurderer man kernen i EU, så giver det en stor sikkerhed for, at blodige krige ikke opstår her i Europa. Erfaringen med EU har lært os, at stormagterne kan bringes i en fredelig og demokratisk dialog, fremfor militær indgriben. Det varsler om en fredelig fremtid for vore børn og børnebørn.
Uenighed og krige er ikke afskaffet, men det fælles sammenhold i EU skulle gerne garantere, at det ikke sker her.