1. maj

Den første maj har altid været en særlig dag – en festdag. som i århundreder i vor del af verden er blevet fejret som dagen, der betød ‘forårets komme’. Dagen er blevet markeret med folkefester og dans om majstangen. I min tidligste virksomhed som forsøgsingeniør var jeg tilfældigvis på et forretningsbesøg i Rhin-området i Tyskland netop på denne tid, og kom derved til at opleve en 1. mak på ægte tysk manér.

Jeg blev af en forretningsforbindelse tilbudt en familietur rundt i det omgivende landområde, hvor vi glædede os over indbyggernes festligheder med dans om majstængerne. Det gik festligt for sig med majstang, dans og sang. Om aftenen var der stor majfest i storbyen med festligt bal til den lyse maj-morgen. Min vært havde været så forudseende, at han havde taget et yndigt kvindeligt familiemedlem med til festlighederne, så jeg ikke behøvede at kede mig eller blive bænkevarmer. Jeg husker, at vi dansede kinddans til tonerne af  ‘ I love Paris in the summer’. Bagefter blev jeg indbudt til overnatning i min værts hjem.

1. maj er også ‘Valborgs dag’ – en tidligere katolsk helligdag. Navnet ‘Valborg’ kan bringe tanker hen til Monna, der bar dette navn, inden hun gik over til at benytte sit mellemnavn ‘Monna’ efter at vi begyndte at komme sammen.

I vor tid – fra slutningen af 1800’tallet – er 1. maj annekteret af den internationale fagbevægelse og socialdemokraterne, som en kampdag. Der har i hele min første levetid været holdt 1. majfester i Fælledparken i København. Jeg husker den gamle statsminister, Th. Stauning, som med sin grødede stemme og filtreret gennem sit store skæg opfordrede arbejderklassen til sammenhold. Det var vise og fængende ord, der blev bragt ud til de tusindtallige tilhørere gennem de primitive kulkornsmikrofoner og skrattende højtalere.

I nutiden er det politiske indhold i den partiernes majfest vel nok ikke så ambitiøst, som forhen. Arbejderbevægelsen er på retur. Arbejdere har fået en stor del af de goder, som de tidligere måtte kæmpe hårdt for. Arbejderen har fået ejerbolig, bil og andet. Det er en anden status, der kendetegnede en ‘arbejder’ i vor tid. Tidligere blev 1. maj-tørsten slukket med en cooperativ ‘Stjerne’-bajer fra bryggeriet Stjernen. Nu om dage bliver tørsten overrislet med en kapalistisk ‘Carlsberg’.

Det er næppe overvælmende mange árbejdere’ fra fx. Rødovre og Hvidovre, der forlader fridagens soskinsvejr og havearbejde for at høre Helle Thorning-Smidth´s selvpomoverende tale i Fællesparken.

Politik eller ej. Vi han heldigvis glæde over forårets komme – og til endnu en herlig sommer i Danmark

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *