Til lykke til Vendel, Herdis storebroder, der i dag passerer milepælen med påskriften ’80 år’. Vi er flere og flere. der mødes i denne aldersgruppe. Desvørre er det ikke alle forundt at komme så langt. Dagens fødselar har livet igennem felret dagen sammen med forårets komme. Det var dagen, hvor hans vendsysseke mor gav han lov til at stikke i de stakkede bovser.
Enhedslisten vil nu forbyde købesex. Både at købe og sælge sådanne ydelser. Dermed risikerer endnu flere arbejdspladser at forsvinde til udlandet. Det er endda kvindens tidligste erhverv, der har overlevet ethvert angreb førhen. Der er ingen ende på de trusler, heksebrændinger og udsigter til evig skærsild, der er stillet prostituerede i udsigt gennem seklerne. Faget har dog overlevet ethvert attak – endnu da. Det er som om. at det drives af en naturkraft, som er nedlagt fra selve naturens hånd.
Det genkalder en sandfærdig historie fra min tid i den store cement-koncern. Kristian P. var en dynamisk leder af filterafdelingen og ofte udsendt på længerevarende udenlandske opgaver. Rejsebogholderiet undrede sig over, at der altid på hans månedlige rejseregnskaber figurerede en post med teksten “M. E. V. I. A. T.”. Først efter lang tids nysgerrig uvished afsløredes det, at det betød “man er vel ikke af træ”. Samme Kristian P. havde i forvejen en børneflok på 12 hjemme i Danmark, så man må rettelig sige, at han fordelte sin pligt til alles gavn.