Datoen er indmejslet ind i os, der oplevede denne skæbnedag i Danmarkshistorien, da Tyskland besatte vort land og dominerede vor færden i samfulde fem år derefter. Hvem husker ikke morgenens larm af de store Junkers JU 52 fly, der tordnede ildevarslende lavt hen over Københavns hustage og indvarslede et nyt kapitel i vor historie. Men vi, som husker selve dagen bliver færre og færre.
Selv om der nu er hengået 72 år siden selve dagen, gemmer vi, der dengang oplevede begivenhederne life, den stadig tydeligt i erindringen.
Det forekommer i dag uvirkeligt og utænkeligt, at vort sydlige naboland i vor tid kunne blive en så farlig fjende for os. Nu er uenighederne begrænset til spørgsmål om grænsehandel og andre sammenligninger, vi kan måle os på. Niende april 1940 kunne godt have ført til, at Danmark mistede sin videre selvstændighed. Så ville spørsmålet om grænsehandel være ude af det aktuelle spil.
En god side af EU må ikke underkendes. Gennem dette europæiske samarbejde forekommer det næsten utænkeligt, at der kan opstå krigeriske handlinger mellem de europæiske stormagter.